Lavendel, intarsiafiner
Lavendel, intarsiafiner
Couldn't load pickup availability
Håndfarvet finer til intarsia og instrumentbygning
Fineren er optimeret til knivskåret intarsia med øje for optimal homogenitet, hårdhed og arbejdsvenlighed til formålet. Den er indfarvet i Danmark, og jeg gør mig umage for at udvælge råmaterialer, der har vokset så tæt på Danmark som muligt.
Alle finerer er indfarvet i hånden og gennemfarvet i hele finerens tykkelse. Jeg bruger ingen kompositmaterialer, og farvningen foregår uden brug af organiske opløsningsmidler, hvilket betyder, at træets naturlige struktur og egenskaber bevares.
Materiale og størrelse
Medmindre andet er angivet, er fineren af europæisk birk med en tykkelse på 0,6-0,8 mm. Arkene er omtrent i A4-format, typisk lidt større. Dimensionerne kan variere afhængigt af råmaterialet; jeg gør mit bedste for at minimere spild fra de finerleverancer, jeg modtager, og skærer ikke noget brugbart væk for at ramme et præcist mål.
Farver og variationer
Hvert enkelt ark vil have sit eget præg og farvespil. Da både det individuelle træ og den efterfølgende indfarvning varierer, kan der også forekomme batch-afhængige forskelle i nuance og farveintensitet. Kontakt mig gerne ved behov for større mængder fra samme batch.
Anvendelse og overfladebehandling
Fineren er gennemprøvet i værkstedet og har vist god modstandsdygtighed over for almindelig pudsning, udvanding og overfladebehandling med olie. Længerevarende kontakt med vand kan dog medføre afsmitning, og den absolutte lysægthed er ikke testet i laboratorie.
Overfladebehandling kan ændre farvens nuance og intensitet. Jeg anbefaler derfor altid at foretage en prøve inden den endelige anvendelse.
